Loading...

Få hele kroppen med!

Individuelle pakkeforløb med enten en eller flere af følgende ydelser. Kontakt mig for yderligere information og spørgsmål.

Kognitiv Adfærdsterapi er en struktureret og evidensbaseret samtale terapiform der tager udgangspunkt i hvordan vi som mennesker tænker og handler i sammenhæng med vores følelser og kropslige reaktioner. 

Kognitiv Adfærdsterapi anvendes med god effekt til behandling af f.eks depression, angst, lavt selvværd, stress og  belastningstilstande. Men kan ligeledes være en god terapiform for selvudvikling og livskriser. 

Fysiurgisk massage der tager udgangspunkt i kroppens anatomi og massage af kroppens muskler.

Massagen øger blodgennemstrømningen i musklerne. Det kan virke afstressende for kroppen og derved forbedre søvnen, nedsætte angst, lindre spændinger, fjerne smerter og bidrage til generelt velvære. 

NADA-behandling (øreakupunktur). 

Består af 5 små nåle i hvert øre og en mellem øjenbrynene for “sindsro”.

NADA kan blandt andet afhjælpe uro, angst, tankemylder og søvnproblemer. Gives med gavnlig effekt i kombination til samtaler eller massage. 

Jeg er uddannet sygeplejerske, certificeret psykoterapeut med speciale i Kognitiv Adfærdsterapi fra Wattar Gruppen- Kognitivt Psykologcenter, certificeret NADA-behandler fra nada-Danmark samt lægeeksamineret Fysiurgisk massør fra At Work skolen.

Jeg arbejder deltid på 10. år som sygeplejerske/ psykoterapeut med specialistfunktion i Kognitiv Adfærdsterapi på Ambulatorium for depressionsbehandling på Frederiksberg.

Kontaktes via mail eller telefon (sms gerne) for spørgsmål og booking af tider. 

annasihm@hotmail.com 

Mobil 27201770 

Læs mere om NADA

www.nada-danmark.dk

 

Hvad siger nogle af mine klienter:

Jeg har gennem min behandling fået oplyst og afklaret, hvad det vil sige at have en depression. Anna har givet mig værktøjer til at håndtere bla. angstanfald og min hverdag, hvor jeg ved hjælp af forskellige øvelser så som udarbejdelse af  skemaer kan lægge mit liv i mere faste strukturer for dagen, ugen eller en periode. Hun har rådgivet mig i, hvordan jeg kan håndtere tankemylder og angribe negativ tænkning. Jeg har gennem min behandling fået et pusterum til eftertanke om min fremtid, og hvordan jeg kommer ud på den anden side af min depression. Selvom jeg stadig får reaktioner, har jeg nu muligheden for at håndtere det i situationen, og har overskuddet til at finde frem til kernen af hvorfor jeg får reaktioner og hvad jeg skal gøre ved det.

- Emilie, 22 år

Mit forløb hos Anna hjalp mig igennem en svær periode af mit liv. Jeg var enormt presset under eksaminerne og begyndte at opleve angst. Her hjalp Anna mig med blandt andet at strukturere min tid og hun gav mig nogle gode redskaber, så jeg igen fik overskud til at fokusere på de vigtige ting.

Anna gav mig en større indsigt i stress- og angsthåndtering som jeg også har benyttet en del efter mit forløb.

-Nanna 22

Jeg har gennem de sidste 5 måneder gået i kognitiv terapi hos psykoterapeut Anna Sihm.

Vi har snakket om mange ting. Bl.a. relationen til mine forældre, mine børn og mit arbejdsliv. Om altid at ville gøre det rigtige og aldrig skuffe.

Anna er aldrig dømmende, men altid lyttende og forstående, så når jeg sidder og deler noget jeg egentlig mest synes er noget pjat, jeg burde kunne klare selv, så er hun altid klar til at i samarbejde med mig analysere, hvorfor det måske slet ikke er noget pjat alligevel.

Som konkret tænkende menneske er kognitiv terapi helt ideelt. Vi slutter altid vores sessioner af med en konkret handleplan. Hvad gør jeg så herfra. Det føles aldrig uforløst.

Det vildeste har nok været de mange erkendelser og aha-oplevelser, der er dukket op undervejs. Forståelse for, hvad der ligger bag, hvorfor jeg handler som jeg gør. Det har for mig skabt en langt større egenomsorg end jeg havde før. 

-Pia 44