Loading...

Rikke Louise Prag, Psykoterapeut MPF

Telefon: 5192 9862

Mail: rikkeprag@protonmail.com 

Velkommen til nye lokaler i Lyngby, hvor jeg glæder mig til at tage imod dig. 

Jeg er eksamineret psykoterapeut, uddannet på Psykoterapeutisk Institut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).

Jeg tilbyder psykoterapi til unge og voksne, der ønsker at tage hånd om personlige udfordringer i individuel terapi.

I terapien er der tid og plads til dig – og alle dine tanker og følelser.

Eksempler på, hvad du kan få hjælp til i terapi:

  • Du er fastlåst og ved ikke, hvordan du skal komme videre i forhold til fx job, uddannelse, kærlighed
  • Stress, uro og selvkritiske tanker
  • Konfliktfyldte relationer til dine nærmeste
  • Manglende selvværd og tro på dig selv
  • Du har svært ved at mærke dine behov og sætte grænser
  • Ensomhed, meningsløshed

Intet er for stort eller småt at tage med i terapi – jeg er vant til at tale om det, der er svært, og her vil du få et fortroligt rum, hvor du kan sætte ord på det, der fylder for dig. Sammen arbejder vi hen mod, at du får det bedre og kan håndtere dine udfordringer.

Priser og åbningstilbud: 

  • Afklarende samtale på telefon er gratis 
  • Første session 475 kr.
  • Herefter 780 kr
  • Åbningstilbud i efteråret 2022: Efter første session kan du købe 4 sessioner samlet for 1900 kr.

Hver session varer 60 min.

Her booker du tid:

Tlf.: 5192 9862

Mail: rikkeprag@protonmail.com 

Ring eller skriv med dine spørgsmål eller for at aftale en tid.

Adresse:

Vi mødes i hyggelige lokaler på Agervang 8, 2800 Lyngby, hvor der er gratis parkering.

Tag plads i venteværelset, hvor jeg henter dig.

 

Metode:

Jeg arbejder oplevelsesorienteret ud fra en eksistentiel, emotionsfokuseret og neuroaffektiv tilgang, dvs.:

  • Samspillet mellem følelser, tanker og krop er af stor betydning for, hvordan vi som mennesker har det. I terapien er jeg optaget af, hvordan du har det, og hvor vi skal have fokus, for at du får det bedre
  • Vi tager udgangspunkt i netop din oplevelse af dine problemer og udfordringer, når du møder i terapi – sådan at hver session er meningsfuld for dig
  • Jeg møder dig med nysgerrighed, medfølelse og respekt for, at du er eksperten i dit liv. Min intension er at hjælpe dig der, hvor du oplever livet svært
  • Følelser er som et kompas, der kan hjælpe os med at finde vej i livet. I terapien arbejder vi med, hvordan dine følelser kan være hjælpsomme for dig

Jeg har tavshedspligt og følger Dansk Psykoterapeutforenings etiske retningslinjer.

Om Rikke:

Jeg har en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, hvilket sikrer en faglig velfunderet uddannelse, der lever op til fastsatte standarder. Læs mere om uddannelsen her: https://psykoterapeutiskinstitut.dk/

Ud over at være fagligt opdateret, går jeg i supervision hos erfaren supervisor samt i egen-terapi.

Fra tidligere har jeg erfaring som bl.a. jobkonsulent og sagsbehandler. Jeg har også en læreruddannelse bag mig og erfaring med at undervise voksne i forbindelse med implementering af IT-projekter. Privat bor jeg sammen med min kæreste og har 3 voksne børn. 

Link til facebookside: https://www.facebook.com/rikkelouiseprag

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Rikke Louise Prag, Psykoterapeut MPF

Tlf.: 5192 9862

Psykoterapeut Rikke